GirlTalks partnere

GirlTalks partnere

GirlTalk har en række vigtige samarbejdspartnere og sponsorere med afgørende betydning for, at vi kan fuldføre vores mission til fordel for piger og unge kvinder i Danmark

Erhvervssamarbejder og sponsorater

Matas

Matas' kunder har i flere år indsamlet flere hundrede tusinde kroner ved at donere deres Club Matas point til GirlTalks arbejde med at hjælpe piger, der har det svært. Læs mere om samarbejdet her.

Starbucks

Starbucks sponsorerer GirlTalk med samarbejdet "Sammen starter vi snakken". I partnerskabet indgår bl.a. en donationskampagne i Starbucks' butikker til fordel for GirlTalks arbejde, samt en intern branding hos Starbucks medarbejdere. Læs mere om samarbejdet her.

Libresse

Libresse har i mere end 6 år støttet GirlTalk som sponsor og strategisk samarbejdspartner.

Sponsoratet støtter GirlTalks indsatser, og ved at forene ekspertise sætter vi sammen fokus på emner som krop, pubertet og menstruation med digitale guides, kampagner og andre initiativer.

Læs mere om samarbejdet her.

 

Odense Håndbold

Odense Håndbold og GirlTalk har indgået strategisk samarbejde om at danne fælles front mod perfekthedskulturen og give unge piger og kvinder en mulighed for at føle sig forstået. Læs mere om #timeoutforpiger her.

Arbejdermuseet

Arbejdermuseet støtter GirlTalk med et sponsorat, der muliggør samarbejde om trivselsfremmende aktiviteter, til at skabe et kreativt frirum og fællesskab for unge kvinder. 

Aller Media

Aller Media sætter fokus på nulfejlskultur med artikelserien "På Line Gennem Livet" på tværs af nogle af landets største kvinde- og ungdomsmedier. Læs mere her.

Haleon

Haleon støttet GirlTalks arbejde med et sponsorat der giver GirlTalk mulighed for at tilbyde 10 gratis foredrag om trivsel til relevante modtagere. Foredragene er udbudt efter først til mølle princip.

Forlaget Delta

Med en donation på 200.000 kr. har virksomheden været med til at sikre EmpowR-forløb til gavn for unge piger i den lokale kommune, Egedal. Læs mere om sponsoratet her.

Meta

Meta støtter med ren donation til gavn for GirlTalks arbejde.

Fonde

En lang række fonde er med til at gøre vores arbejde muligt.

Det Obelske Familiefond

Det Obelske Familiefond har fra januar 2020 bevilget støtte til udvikling, forankring og kvalitetssikring af GirlTalks ungerådgivning - et tilbud til piger og unge kvinder om anonymt at få rådgivning over chat eller sms. Bevillingen har givet GirlTalk mulighed for at udvide rådgivningens åbningstider og sikre at kendskabet til rådgivningen udbredes, så flere piger kan få hjælp og støtte.

Spar Nord Fonden

GirlTalk samarbejder med Spar Nord Fonden om kampagnen #seriøst, som sætter fokus på forholdet mellem teenagepiger og deres forældre. Det omfatter bl.a. en foredragsrække til forældre i samarbejde med udvalgte SparNord-filialer samt finansiel støtte af vores ungerådgivning.

Ole Kirk’s Fond

Ole Kirk’s Fond støtter vores metodeudviklingsprojekt ‘Sisterhood’, der består af udvikling af indsatser, der styrker 15-18 årige pigers mentale trivsel. Støtten betyder, at vi kan fortsætte med at forebygge mistrivsel hos piger og unge kvinder i samarbejde med udvalgte gymnasier og ungdomsudannelser.

Østifterne

Østifterne har støttet GirlTalks arbejde igennem mange år, og de er en vigtig samarbejdspartner på GirlTalks EmpowR projekt, som er støttende samtalegruppeforløb for unge piger. GirlTalk arbejder på at udbrede EmpowR til flere kommuner i Danmark, og det er Østifterne, der har gjort dette muligt. Østifterne støtter også GirlTalks Forældreindsats projekt som lanceres i foråret 2019 samt GirlTalks frivillige foredragsteam.

Lauritzen Fonden

Lauritzen Fonden er en mangeårig samarbejdspartner, som har valgt at støtte driften af GirlTalks chatrådgivning. Denne støtte er betydningsfuld, da det betyder, at GirlTalk fortsat kan sikre, at piger og unge kvinder i Danmark kan få anonym og gratis hjælp til det, der er svært i deres liv.

Samfonden

Samfonden støtter vores ungeindsats ‘Girls Empower Girls’ - et frivilligambassadørteam af unge kvindelige influenter, som i samarbejde med GirlTalk sætter mental trivsel på dagsordenen på sociale medier. Udover at bevillingen gør det muligt for os at drifte og udvikle indsatsen, omfatter den også løbende uddannelse og supervision af ambassadørerne, så vi sikrer kvaliteten af vores arbejde.