En samtale om at være kravlet ud af hinandens tissekoner og det fede i at kunne være klam og klistret sammen med andre kvinder
Hvad er en god relation for jer?
HE: Det, der kendetegner en god relation for mig, er tillid. Jeg har rigtig mange tillidsproblemer. Ikke kun til mænd, men også til andre kvinder. Til folks blik, til bagtanker. Så jeg skal virkelig føle, at jeg kan slappe af i dit ansigt. Jeg kan se i dine øjne, om du er med på min side. Tillid og tryghed. Jeg bliver meget tiltrukket af især kvinder, der har sådan en omfavnende, lidt mor-agtig, rigtig bløde, ikke bryster, men sådan et skød. Det kan jeg godt lide. Jeg kan godt lide at være en baby – haha!
DH: Haha! Ja, så tillid i en relation.
HE: Ja. Det er måske også derfor, jeg har sådan en facadeagtig fremtoning på mine sociale medier. Det har jeg tænkt over meget for tiden. Fordi når de så dømmer mig, så er det ikke rigtig mig. Så det er det, jeg har opbygget.
DH: Ja, det er også et sårbart sted at være. Der er mange øretæver og tillidsbrud derude.
HE: Men du er jo.. altså, jeg var på en vennedate forleden, og vi snakkede om dig, Ditte.
DH: Neej, jeg var med på en date!
HE: Det var du i ånden, ja – fordi min date var meget begejstret for dig. May-el Toukhy (Filminstruktør, red) sagde, at du havde sagt til hende, at du godt kunne lide at tænke på kvinder som hinandens lemmer. Eller som om man kunne tænke på hinanden som en del af ét stort væsen. Har du sagt det før?
DH: Det kan jeg slet ikke genkende - men hvor fanden det lyder smukt.
HE: Det er SÅ smukt, og jeg elsker den metafor! Vi er ikke alle kvinder, vi er én krop bygget op af hinandens historier.
DH: Wow!!
HE: Du er helt overvældet over det, du selv har sagt.
DH: Jeg synes ikke, jeg har sagt det - det kan jeg simpelthen ikke tage æren for, men jeg synes, det er overdrevet smukt sagt. Men jeg tror på, at vi totalt står på skuldrene af hinanden. Og jeg tror på, at vi skal anerkende dem, vi står på skuldrene af. Og det gør vi for lidt. Og jeg tror også på, at vi er forbundne. Vi er jo kravlet ud af tissekonen på hinanden. Alle sammen. Så på den måde er vi jo i hvert fald én krop. Ej, hvor er det smukt, altså.
HE: Kan du ikke huske, at du har sagt det?
DH: Det kan jeg ikke huske! Men jeg vil sige det fra nu af – at kvinder er én krop. Man tænker også, hvor smukt, at andre mennesker, andre kvinder, går og taler hinanden op. Tænk, at der sidder to kvinder på en café ude i byen og taler om en anden kvinde, der har sagt noget klogt. Altså, undskyld, jeg kan ikke forestille mig et større kompliment.
HE: Du er, hvad man siger på TikTok-sprog, en rigtig girls girl.
DH: Mhm
HE: Du er for kvinder.
DH: Ja, fuldstændigt.
HE: Og ikke på den måde, hvor du siger det, fordi det giver dig noget kapital at sige det.
DH: Giver det? Jeg tror ikke, det giver kapital at sige det.
HE: Gør det ikke?
DH: Altså, nu er jeg jo så gammel, at det har været en karriereknuser at være feminist. Sådan var det jo tidligere. Hvis du siger, at du er feminist, så er det karriereødelæggende. Ikke sig det højt! Og jeg sagde det højt, og jeg har ikke mistet min karriere.
HE: Du er en ægte girls girl. Der er mange, der bruger det at være en girls girl på en måde, så de kan se bedre ud. Forstår du, hvad jeg mener?
DH: Ja. Det er du da heller ik'.
HE: Nej, det er jeg heller ikke, men jeg kan godt sammenligne mig med andre kvinder. Og det er der jo en grund til. Altså, at være opvokset med mainstream media og popkultur, hvor... hvor to kvinder, hvis de snakker sammen, så snakker de om en mand.
DH: Ja.
HE: Og hvis de ikke snakker sammen, så skændes de. Eller kæmper om plads, ikke? Ikke fordi de skal have hele skylden, men jeg kan godt føle mig lidt indoktrineret nogle gange.
DH: Ja. Ærgerligt!
HE: Det er ærgerligt. Ja. Men jeg vil sige, at jeg er en girls girl! Jeg anbefaler girls.
DH: Ja – du løfter andre! Fuldstændig.
Hvorfor er det vigtigt at bakke andre kvinder op?
DH: Hvorfor synes du, det er vigtigt at bakke andre kvinder op?
HE: Jeg synes netop det der med at få lov til at tage vores identitet i egen hånd. Det er jo umenneskeliggørelse af kvinder, at vi bliver karikeret på den måde, som vi er blevet gjort til. Altså, det er i virkeligheden de der nuancer, jeg gerne vil have frem. Fordi det er det, der gør os menneskelige. Så jeg synes, det er meget problematisk at gøre kvinder til karikaturer. Og vi er totalt meget på vej væk derfra - også fordi der kommer flere og flere kvindelige instruktører, der har deres ’gaze’ - men ja, i bund og grund noget meget basalt som at blive menneskeliggjort.
DH: Ja fuldstændig. Og nuanceret.
HE: Ja, nuanceret.
DH: Og kunne genkende sig selv i de billeder, vi ser af kvinder. Så hvorfor er det vigtigt at tale andre kvinder op? Jeg synes bare historisk, at vi er blevet bare talt ned. Altså gennem al evighed er vi jo blevet talt ned. Og det ligger jo i os. Jeg tror på, at det nærmest ligger i vores DNA, at vi er blevet talt ned. Det ligger sådan helt som sådan en sult, ligesom hvis vi havde sultet i tusind år, så det at blive nedgjort ligger jo bare i os. Så vi bliver nødt til faktisk at lave dobbelt modtryk.
HE: Ja.
DH: At tale hinanden så meget op for at kompensere. Og det er bare, jeg er bare opvokset med ’jeg har det ikke så godt med mange kvinder’ – hele den ’saying’, det var sådan noget man sagde - og kvinder sagde det også. ’Jeg har det ikke godt med mange kvinder eller kvindearbejdspladser’, eller ’jeg vil hellere være sammen med drenge’.
HE: Det er så ’pick me’!
DH: Ja totalt! Og jeg har vitterligt aldrig.. Jeg har ALTID syntes det var fedt at være sammen med kvinder, så jeg har altid sådan været sådan ’mener I det? Synes I ikke det er rart at være sammen?’. Men det har bare været sådan en ’saying’, hvor det har bare været at tale alt det kvindelige, alt det feminine ned.
HE: Ja.
DH: Men det er bare så fedt at se, hvordan I tager over - I tager den bare! Unge mennesker som dig. I tager den bare helt naturligt, og I løber bare med den. Og I er mange. I er mange, og I bliver ved. Så jeg har det sådan, det går ikke over, for I bliver ved. Og det er bare ekstremt trygt at se det.
Jeg synes, det er ret spændende, det der sted, man kan komme hen med kvinder, hvor man lidt slipper den der ’male gaze’ og bare er klam.
Hvad man kun snakker med andre kvinder om
HE: Er der nogen ting du føler, at du kun kan snakke med kvinder om? Jeg kan for eksempel ikke lide at snakke med mænd om sex og kroppen overhovedet. Medmindre det er min kæreste.
HE: Også fordi jeg synes, det er ret spændende, det der sted, hvor man kan komme hen med kvinder, hvor man lidt slipper den der ’male gaze’ og er bare klam.
DH: Ja!
HE: Jeg eeelsker at være klam. Og det er sådan en, det er virkelig rart. Forstår du, hvad jeg mener?
DH: Haha ja, jeg forstår det!
HE: For det er kvinder også - vi er også ret klamme.
DH: Ja, men det er vi jo lidt kodet til, at det er det sidste, vi skal være, fordi det er uattraktivt - det er ikke pænt.
HE: Og vi gør det jo selv i selskab med hinanden, og holdt holder en eller anden form for.. jeg tænker for eksempel vildt meget over, hvordan jeg sidder lige nu
DH: Du sidder flot. Men jeg kender godt at snakke om sex med kvinder. Det kender jeg rigtig godt. Den anden dag læste jeg et digt af forfatter Marie Louise Tuxen, hvor hun beskriver det at være at være til gynækolog. Og når gynækologen siger ’ryk numsen frem’. Og hvordan alle kvinder kender den sætning, og hvordan ingen kvinder nogensinde gør af sig selv
HE: Ja, det gør man jo ikke per automatik
DH: Ja ’gider du lige putte dit skræv lidt tættere i mit hoved’ - det er der aldrig nogen kvinder, der gør. Og bare følelsen af at få puttet det der i jern og op. Det er jo en udelukkende kvindelig oplevelse. Og hvor mange gange i vores liv ligger vi ikke i de bøjler? Vi ligger i de bøjler så mange gange i vores liv. Det taler jeg kun med kvinder om.
HE: Jeg får PTSD lige nu. Jeg fik en hormonspiral forleden.
DH: Ja av av av. Og vi bliver gravide, og vi får aborter, og vi får betændelser, svamp, og der er alt muligt deroppe.
HE: Stort ansvar at have en livmoder.
DH: Ja, det er det virkelig. Hvad med dig Helin, er der noget du kun snakker med kvinder om?
HE: Altså sådan noget som sex og kroppen, størrelsen på mine brystvorter og sådan nogle ting taler jeg aldrig med mænd om. Jeg ved faktisk ikke, om det er fordi, at jeg er opvokset som en rigtig kurder-tyrker, og mine forældre har været blufærdige omkring det. Ikke fordi de har prøvet at undertrykke min seksualitet, men det har måske været lidt mere konservativt.
Du kan læse mere om kampagnen ’Medsøster mod mistrivsel’ her, og støtte op om GirlTalks arbejde med at sikre rådgivning og hjælp til alle de piger, der har brug for vores hjælp her: https://www.girltalk.dk/om/stot/medsoster-mod-mistrivsel/