Vi sætter padelbolden i gang for en rigtig god sag!
Den 11. april 2024 afholder GirlTalk en padelturnering i Aarhus, hvor en række sponserende virksomheder, kendte sportsstjerner og kulturpersonligheder går sammen for at rejse midler til at åbne en lokalafdeling af GirlTalk i Aarhus.
Eventet er en mulighed for virksomhederne for at vise deres engagement i lokalsamfundet og for at støtte op om organisationens arbejde for at mindske mistrivsel blandt piger og unge kvinder.
Flere virksomheder har allerede meldt sig på banen som sponsorer, og vi takker på forhånd Sport24, Sports Group Denmark A/S, Herluf&Co., NORMAL A/S, HjulmandKaptain og Restaurant Tiende og Den Fede Drue.
Eventet i Aarhus er også en mulighed for at lære GirlTalk bedre at kende. Alle privatpersoner og interesserede er velkomne til at kigge forbi og få en snak med os om GirlTalks arbejde og tilbud.
Spil mod sportsstjerner og kendte
Ved at deltage i eventet som sponserende virksomhed, kan du altså se frem til en sjov og aktiv dag, hvor I får mulighed for at svinge battet og udfordre sportsstjerner som blandt andre Stig Tøfting, Jesper Grønkjær og Rikke Hørlykke på padelbanen for den gode sag. Også komiker Anders Fjelsted samt skuespillere Rasmus Botoft, Lisbeth Wulff, Molly Egelind & Youssef Hvidtfeldt vil deltage på dagen, sammen med influenter og digitale kreatører Anne Sophie Heivind og Sarah Ohms Frost.
Alle kan være med på dagen uanset niveau, og det er ikke nødvendigt at være øvet padelspiller. Vi opfordrer derfor alle virksomheder i Aarhus og omegn til at melde sig til og deltage i arrangementet.
Der har også været stor tilslutning til at sponsorere præmier og gaver til dagen, som udover turneringen også vil byde på et flot lotteri. SportsGroup Denmark og Racket Group har blandt andet meldt sig til at sponsorere gaver til eventet, ligesom ScanSport og Morten Albæk også har bidraget med flotte gaver
Ved at deltage i eventet viser I som virksomhed ikke kun jeres støtte til vores organisation, men også jeres vilje til at gøre en positiv forskel i lokalområdet. Sammen kan vi bidrage til at piger og unge kvinder i Aarhus kan få gavn af GirlTalks vigtige tilbud og stå sammen i kampen for at lade aarhusianske piger vide, at der hos GirlTalk altid er hjælp at hente og nogen at tale med.
Du kan høre mere om arrangementet, og om hvordan jeres virksomhed kan støtte, og hvad I får ud af at bidrage ved at kontakte Casper Nørgaard:
Mail: cno@70151000.dk / Tlf. 20437535
Tilmeld jer nu og vær med til at spille en afgørende rolle for at mindske mistrivsel blandt piger og unge kvinder i Aarhus.