Det er ikke uden overvejelser, når GirlTalk i denne måned vælger at sætte fokus på diagnoser blandt piger og unge kvinder. For hvordan kan vi snakke om diagnoser uden at bidrage til en unødig psykologisering og intensivering af en i forvejen stigende diagnosekultur blandt de unge? Psykolog og souschef hos GirlTalk, Majbritt Bay, fortæller:
”Det har været en afvejning for os, hvordan vi har kunne sætte fokus på diagnoser blandt de unge uden at bidrage til den stigende diagnosekultur. Det har både været vigtigt for os at basere vores behandling af emnet på en stor psykologfaglig indsigt, og samtidig har det været afgørende for os at inddrage vores unge ambassadører, der selv har konkrete erfaringer med diagnoser. Ved løbende at vende tematikkerne med vores ambassadører, har vi kunne sikre, at vi har været i stand til at kommunikere om diagnoser på en måde, der var understøttet af deres reelle erfaringer fra det virkelige liv samt brede fortællingen om diagnoser ud til det alment menneskelige, som vedrører os alle”, fortæller Majbritt Bay.
En af de unge som sidder med i GirlTalks ambassadørpanel, og som i denne måned har været med til at nedbryde fordomme om unge kvinder med diagnoser, er Sonja Lovdal. Sonja er influent og content creator, og til daglig deler hun blandt andet indhold om sit liv med ADHD og autisme på sin TikTok kanal og Instagram.
Sonja fik konstateret sine diagnoser som 27-årig efter hele sit liv at have kæmpet med en lang række udfordringer og angst. Men det var ved at se på andre unge, der på sociale medier delte ud af deres erfaringer og symptomer på ADHD, at noget faldt på plads for hende.
”Jeg kunne relatere til rigtig meget af det her indhold om ADHD, men jeg kunne til at starte med ikke se mig selv med diagnosen. Jeg troede, at ADHD var sådan noget, hvor man løber på væggene, er hyperaktiv og ikke kan sidde stille. Jeg tænkte, at sådan er jeg ikke - jeg kan jo godt sidde stille, jeg er pligtopfyldende, jeg laver lister og husker alt hvad jeg skal,” fortæller Sonja Lovdal.
Pigerne passer ind og opdages senere
For Sonja Lovdal var konklusionen fra den psykiatriske udredning klokkeklar: hun havde både ADHD og autisme. Og det var en besked, som Sonja modtog med stor lettelse og oplevede som et positivt vendepunkt i hendes liv. ”Jeg har brugt rigtig meget tid på at føle, at jeg var forkert, og at det var mig, der var noget galt med,” fortæller hun.
Og rigtig mange piger oplever ligesom Sonja Lovdal at blive diagnosticeret sent i livet, når det gælder autisme og ADHD-diagnoser. Det er medvirkende til at GirlTalk på trods af overvejelser har valgt at sætte fokus på området. Det fortæller Majbritt Bay, der er psykolog og souschef hos GirlTalk:
”Vi synes, det er vigtigt at sætte fokus på diagnoser hos piger og unge kvinder, fordi rigtig mange piger først bliver diagnosticeret med ADHD og autisme sent i livet. Den almene forståelse i samfundet af hvad en diagnose betyder, kan til tider blive overfladisk og unuanceret. Vores tilgang er, at en diagnose kan bidrage til at skabe forståelse for den enkelte og give konkrete redskaber til at forstå sig selv og omverdenen, men at en diagnose aldrig må stå alene i fortællingen om, hvem man er. Det er vigtigt, at vi ser det hele menneske og ikke blot en række symptomer eller udfordringer, der knytter sig til en deskriptiv diagnose. Ved at sætte fokus på piger og diagnoser håber vi, at vi kan være med til at nuancere fortællingen om det at have en diagnose, så vi bliver bedre til at se mennesket bag.”
Og det er et perspektiv, som Sonja Lovdal erklærer sig enig i. Ifølge hende må det være op til den enkelte, hvorvidt man kan bruge en diagnose til noget positivt eller ej.
”For mig har det betydet, at jeg har fået mulighed for at forstå mig selv på en måde, jeg ellers aldrig har kunne. Det har ligesom været en puslespilsbrik, jeg har manglet. Så for mig har det virkelig gjort en kæmpe positiv forskel at få en diagnose, men det er ikke sikkert, at det vil gøre det for alle. Så der det er vigtigt at mærke efter, hvis man føler, at der er noget der mangler,” afslutter hun.
