Nyheder

GirlTalk

Nyheder

Nyt partnerskab giver unge piger mere viden om pubertet

Kvindekroppen skal ikke være tabu. Derfor skal alle piger skal have nem adgang til viden om pubertet og menstruation. Sådan lyder det fra GirlTalk og Libresse, der er gået sammen om at formidle viden om pubertet og til unge piger.

Samarbejdet er opstået på baggrund af et behov blandt GirlTalks helt unge målgruppe for mere viden om pubertet, krop og især menstruation og cyklus. I GirlTalks rådgivning for unge handlede mere end hver femte henvendelse blandt den yngste målgruppe i 2022 om spørgsmål om krop og pubertet.  

Det er indsigter, der bakkes op af Libresse’s undersøgelse blandt danske kvinder, der viser at 62 % af de 18 til 29-årige ikke mener, at de ved nok om deres cyklus (YouGov 2023). 

- Vi taler med helt unge piger om pubertet og krop dagligt. Det er tydeligt, at selvom vi over årene er blevet bedre til at tale om blandt andet menstruation, florerer der stadig rigtig mange myter og forestillinger om, hvad der er normalt at opleve, når man går fra barn til voksen kvinde. De myter vil vi rigtig gerne til livs. Derfor giver et partnerskab med Libresse rigtig god mening, fortæller GirlTalks direktør, Anna Bjerre.  

I partnerskabet indgår et sponsorat af GirlTalks brevkasse, Pigetanker. Herudover får GirlTalk sammen med Libresse også mulighed for at sætte fokus på menstruation og pubertet via digitale medier, hjemmeside og en række podcasts om emnet.  

Om partnerskaber udtaler brand manager i Libresse, Oda Mustorp: 

- Vi er meget glade for samarbejdet med GirlTalk, da vi sammen kan arbejde endnu mere med unge piger, der får deres første menstruation og går i puberteten. Hos Libresse arbejder vi meget med at bryde de tabuer omkring menstruation, som mange desværre stadig har. Sammen med GirlTalk ønsker vi at støtte og hjælpe unge piger med alle de spørgsmål, der opstår for dem under puberteten om menstruation og kroppens forandringer. GirlTalk laver et fantastisk arbejde med unge piger, som vi håber at kunne bakke op med vores samarbejde. 

Partnerskabet er indgået for 2023. 

For mere information kontakt Brand Manager, Libresse, Oda Mustorp, oda.mustorp@essity.com // +46721886960 eller direktør i GirlTalk, Anna Bjerre, anna@girltak.dk // 22 52 52 58 

 

 

 

Flere Nyheder

Her finder du seneste nyt, pressemeddelelser og udgivelser fra GirlTalk


Filtre
Filter nyheder

Vil du vide mere om:

  • Pressemeddelelser
  • Publikationer
  • Nyheder
54 Resultater