Kære mor

Tak for dit brev og tak for at dele din bekymring med os. At række ud efter hjælp kan være svært, men det viser, at du er oprigtigt interesseret i at støtte din datter.

Jeg læser i dit brev at du er usikker på, hvordan du bedst er der for din datter, samtidig med at du er meget bevidst om, hvad du ikke skal gøre, da det vil gøre hende enten vred eller ked af det. At tale om vægt, er for mange et meget følsomt emne, og du risikerer at hun misforstår din intention. Selv om du mener det godt, vil hun måske tolke det, som at du siger, at hun ikke er god nok, som hun er.

Du ser, at hun har ændret udseende og stoppet med at dyrke idræt, men er der andet der har ændret sig? Er hun trist, indelukket, vred?  Hvad siger hun selv? Giver hun udtryk for, at hun ikke har det godt? I stedet for at påpege hendes ydre, så vil jeg opfordre dig til at spørge ind til, hvordan hun går og har det indeni. Hvis du har observeret andre forandringer i hendes adfærd, så nævn det for hende, og sig at det bekymrer dig. Måske kan det åbne op for en snak, hvor hun deler sine tanker med dig.

Du skriver at hun ikke går op i sit ydre. Men man kan gå op i sit ydre på mange måder. Idealer, trends og mode ændrer sig, og er – som du også er inde på - ikke det samme, som da vi var unge. Dertil kommer at kroppen og ens fysiske udtryk også bruges til at manifestere hvem man er, og hvad man tror på. Det kan rent faktisk være, at din datter hviler i sig selv og i den måde hun fremstår - måske ligger der et bevidst valg bag? Derfor skal du være ekstra varsom med at påpege det som et problem, hvis hun ikke selv oplever det som et problem.  

Din datter har netop afsluttet tre år på STX, hvilket for de fleste er meget krævende. Det kan jo ikke udelukkes, at nogle af de ændringer, som du har observeret, også afspejler, at hun har haft mindre tid og overskud til at tage vare på sig selv. Når studenterfesterne har lagt sig, får hun måske igen tid og lyst til at gøre nogle af de ting, som hun fandt glæde ved tidligere fx at dyrke sport.

Din datter er 19 år og på vej til at blive voksen. Forældrerollen ændrer sig hele tiden, men vigtigheden af en stærk relation og en tillidsfuld dialog varer ved hele livet. Din datter ligger inde med svarene, så min anbefaling er, at du spørger hende, og lytter uden at dømme eller kritisere. Bevar din nysgerrighed og spørg ind til din datters indre univers. På den måde viser du, at du er der for hende.

Du ser din datter, så du er rigtig godt på vej.

Jeg håber at du kan bruge mit svar til noget. Hvis du vil sparre yderligere med en rådgiver, er du meget velkommen til at bestille en samtale: Book en samtale til vores forældrerådgivning her.

De bedste hilsner

Annette, Rådgiver